Publiceret den: 11. juli 2021

Bliv lektievejleder i Slagelse og hjælp børn og unge

Du har måske oplevet som barn at det var svært med lektierne. For nogle børn, kan dette overskygge så meget deres hverdag, at det går ud over deres trivsel og udvikling.

Vi søger derfor dig, der som lektievejleder vil hjælpe børn i Slagelse med at tro på sig selv, både i og udenfor klasseværelset. Det gør en kæmpe forskel. 

Hvordan foregår det?
Du vil sammen med dine medfrivillige hjælpe børnene med deres lektier – på samme måde som forældre eller bedsteforældre ville gøre det. Det er gennem positiv voksenkontakt, omsorg og socialt samvær, at du desuden er med til at give børnene en positiv oplevelse af lektielæsning.
Og så har vi gratis frugt!

Hvornår, hvor og hvor ofte?
Du er med mindst 2 gange om måneden, enten tirsdag eller torsdag eftermiddag fra kl. 16:30 til kl. 18:00. Det sker på Slagelse Bibliotek. 

Hvordan foregår vagtplanlægningen?
Vi planlægger en måned forud, hvor du selv bestemmer dine vagter. 

Hvad forventes der af mig?

  • Du er mødestabil og en god rollemodel.
  • Du er god til børn, og er engageret i deres forløb.
  • Det er et plus hvis du har kendskab til eksempelvis AppWriter eller CD-ORD, men på ingen måde et krav. 
  • Du har det hamrende sjovt sammen med dine medfrivillige og børnene. 🙂 

Din indsats er hverken en erstatning for lærernes arbejde eller en fortsættelse af skoledagen. Det handler om at lektiehjælpen er meget mere end bare lektier. Sammen skal vi nemlig give børnene troen på sig selv.

Vi glæder os til at høre fra dig! Samtaler afholdes løbende. Der indhentes naturligvis børneattester. 

SEND DIN ANSØGNING HER


    Bare rolig - vi ringer dig ikke op med alle mulige salgstilbud.


    Kategorier: