Nærfrivillighed er kommet for at blive.
af Simon Hald Corvinius-Kristensen, generalsekretær i Sammen Om Slagelse, og Christopher Trung Paulsen, kasserer i Sammen Om Slagelse.
På mange måder har corona-pandemien været med til at bryde tabuet om ensomhed og mistrivsel, samt været med til at vise frivillighedens vigtige rolle i løsningen af fremtidens sociale problemer.
Det var nogle af de konklusioner, der kunne trækkes ud fra Frivilligrådets Årsmøde i marts måned. Coronakrisen har tydeligt vist, hvordan vi som hver især ikke kan hjælpe alle, men at alle kan hjælpe nogen. Vi har set hvordan den nære, lokale og til dels uformelle frivillige indsats, som vi her kalder nærfrivillighed, har været med til at afhjælpe mange af de sociale problemer, som krisen har ført med sig.
På eksempelvis lokale grupper på Facebook, har vi gradvist oplevet en positiv normændring, der er gået i takt med at tabuet af ensomhed og mistrivsel bliver brudt. Vi ser en hidtil uset lokal mobilisering, hvor flere tør række ud efter hjælp, og flere der tør tilbyde deres hjælpende hånd. Det er positivt!
Faktisk er det ikke kun et fænomen i vores kommune. I hele landet synes det nemlig at være tilfældet, hvis vi ser på den undersøgelse, som Center For Frivilligt Socialt Arbejde gennemførte sidste år i samarbejde med Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Undersøgelsen går i øvrigt under navnet “Solidaritet og frivillighed i coronakrisen”.
De nærfrivillige kræfter er kommet for at blive.
Men hvordan kan vi gøre, så disse kræfter også kommer de grupper til gavn, der ikke har nogen i deres nærhed? Det forsøger vi at tage kampen op med. I Slagelse er vi en gruppe ildsjæle, der samler kræfterne i én lokalt forankret forening. Foreningen hedder “Sammen om Slagelse”, og den hylder ad-hoc-frivillighed, innovation og positiv handling. Vi ser det som et opgør med den traditionelle foreningstankegang, som vi gerne vil udfordre med mere åbenhed og dynamik.
Det er gratis at blive medlem i Sammen Om Slagelse, og man kan vælge at støtte op med et årligt beløb. Sådan har vi valgt det, fordi vi tror på at frivillighed vokser ud af medfølelse med mennesker, der står i en svær situation. Hvis man gerne vil kunne stemme på generalforsamlingen, som jo let kan påvirke retningen af foreningens økonomi, er det selvfølgelig naturligt at man så også bidrager til denne økonomi, og at man geografisk har en tilknytning i Slagelse Kommune.
Traditionelt har det jo været sådan, at hvis man vil være medlem af en forening, var det forventet at man deltog i generalforsamlinger og forholdt sig til vedtægter, 2. revisorsuppleanter og paragraffer. Men tænk nu, hvis vi kunne ændre på den måde, man kan være frivilligt engageret i en forening på, og samtidig kunne udfordre selvforståelsen af det at være frivillig? Vi tror at det kan være med til at bringe nye kræfter mere og bedre i spil, som vi ikke er nået ud til før.
Ved at egen mistrivsel og ensomhed er blevet lettere for folk at tale om, er det også blevet lettere for andre at se hvorfor der er behov for at de træder til med hjælp.
Vi ved godt at det ikke er alle der kan sætte tiden af til at være lektiehjælper fast hver anden torsdag fra kl. 16 til 18. Afskærer det dem så fra at kunne være med til at gøre en forskel for andre? Nej, det gør det ikke!
For så er der jo ad-hoc-frivillighed. Nemlig frivillighed, der handler om at løse enkle og specifikke, tidsbegrænsede opgaver. Hvis man skal mobilisere ad-hoc frivillighed, kræver det at der er en klar plan. De frivillige skal være klædt på med hvornår at opgaven finder sted, og hvor lang tid opgaven tager. Og de frivillige skal heller ikke binde sig mere end de kan overskue.
Det kunne være at hjælpe en hjemløs, der lige har fået bolig, med at få indrettet sin bolig, så det ikke blot er fire vægge og en flyttekasse, men et hjem. Det kunne være at byde nye tilflyttere velkommen til lokalområdet. Det kunne være at lave en fælles juleaften den 24. december, for at sikre at ingen skal sidde ufrivilligt alene juleaften.
Kun fantasien sætter grænser, med udgangspunkt i den enkelte frivilliges kompetencer og lyst til at gøre en forskel. Og så er der selvfølgelig en forening i baggrunden, med en styregruppe bestående af frivillige tovholdere og bestyrelsesmedlemmer. Foreningen bistår med alt det der er svært, så de ad-hoc-frivillige kan holde fokus på det der er nært.
Ad-hoc-frivillighed og nærfrivillighed er to elementer af frivilligheden, som i den grad er kommet for at blive. Lad os omfavne det!